Bliv beboer

Bliv beboer

Hvem kan få plads

Alle kan få plads på Frederiks Friplejehjem. Det betyder, at du også med en demenssygdom er velkommen som beboer. Ønsker din ægtefælle at flytte med, er det også muligt. Vi modtager beboere fra Viborg kommune og fra alle andre kommuner, idet der er frit valg af plejebolig i Danmark.


Hvordan får jeg plads på Frederiks Friplejehjem

Du skal visiteres (godkendes) af din hjemkommune, som vil vurdere plejebehovet. Først herefter kan du få en plads.

Som beboer i Viborg Kommune kan du på kommunens hjemmeside under "Plejeboliger" læse mere om, hvordan du bliver visiteret til en plejebolig.


Fra Frederiks Friplejehjems side kan vi ikke på forhånd garantere en plads, da der kan være ventetid. Hvis du overvejer Frederiks Friplejehjem anbefaler vi, at du og/eller dine pårørende kontakter forstander Suzanne Helms for at høre nærmere om plejehjemmet. Ønsker du at komme på Frederiks Friplejehjem, kan du straks efter din visitering  kontakte forstanderen og få oplyst eventuel ventetid.


Hvornår kan jeg flytte ind

Du kan flytte ind så snart du er visiteret til en plejebolig af din hjemkommune og har fået tilbudt en bolig på Frederiks Friplejehjem. Bemærk, at hvis du bor i lejebolig eller plejebolig i forvejen, har du normalt tre måneders opsigelse.


Hvad koster det

Priserne kan variere fra plejehjem til plejehjem. Frederiks Friplejehjem har følgende priser:

Indskud:   30.432 kr.

Husleje:   7.418 kr./md.

A conto vand og varme400 kr./md.

El, TV, telefon og internet:   Afregnes direkte mellem lejer og leverandør.


Dertil kommer en række obligatoriske såvel som valgfrie serviceydelser. Se Serviceydelser.

Boligsikring kan søges ved Udbetaling Danmark via hjemmesiden Borger.dk under "Boligstøtte"


Tilsynsrapporter

Se de seneste tilsynsrapporter


Mere information

Der findes yderligere information i vores brochure, som kan hentes ved et tryk på knappen til højre.

Har du spørgsmål til optagelsesprocedure, boligen eller andre ting vedrørende pleje på Frederiks Friplejehjem, er du velkommen til at kontakte forstander Suzanne Helms.


Suzanne Helms

Forstander

Telefon:

51 70 32 10

Email:        sdh@frederiksfriplejem.dk